Enfant terrible – Press Coverage – 11. december 1987 – Weekendavisen

”>>Høvdingestolen<<. Et pragtmøbel, formet med artistisk sikkerhed og med en frigjorthed, der må have virket som et dybt stød i den Klintske skoles solar plexus. Som rumskabende element er den enestående. Og målt med timelige alen sidder man fortræffeligt i dens favntag. Men det er måden, den aktiverer rummet på, der virker så stærkt. >>Dirrende af vitalitet<< som en samtidig kritiker udtrykte det.”

”>>Den strenge og traditionelt prægede uddannelse, som kunsthåndværket får her i landet, levner ikke meget plads for det personlige arbejde på at frigøre sig. Man får viden og smag på recept. Når der ingen udvikling er, hersker der STAGNATION, og det er identisk med tilbageskridt, fordi alt i livet er i bevægelse. Man kan ikke ved tvang holde kunsthåndværkets formsprog tilbage på et 150-200 år gammelt stade og samtidig have ret til at hævde, at man arbejder rationelt. Disse citater er vigtige for at forstå Finn Juhls mission<<”

”Finn Juhl skabte en debat, der må have haft en vældig frigørende virkning på samtidens formgivning. Indeklemtheden og isolationen fra verden udenom fik en ordentlig overhaling. Det æstetiske imperium knagede alvorligt i fugerne.”

”Det er også interessant, at Finn Juhl allerede i 1945 havde skabt to meget selvstændige og helt afklarede typer. En hvilestol den såkaldte FJ45 samt en armstol, der på mange måder foregriber Wegners berømte >>runde stol<< fra 1949. Begge Finn Juhl stole er så karakteristiske for hans formverden. Lette, vitale og med stærk accentuering af de bærende og de bårne led. Den flydende, organiske linieføring i overdelen i kontrast til den konstruktive markering i underdelen. Beundringen for den egyptiske møbelkunst træder tydeligt frem. Denne mærkelige blanding af kraft og ynde, som også blev en vigtig ingrediens i Finn Juhls kunstneriske register.”

”Alt er gennemført med stor omhu, og selv om hver enkelt detalje har stor egenværdi spiller det hele rent og underordner sig harmonisk den rumlige syntese”

”Om samspillet mellem rum, menneske og møbler siger Finn Juhl: >>Det er sandt, at stole er mobile i modsætning til borde og sofaer, som er stationære, og alligevel, de kan ikke flyttes omkring uden at ødelægge ordenen.<< Men han tilføjer: >>Alt dette lyder meget meget teatralsk. Og det må ikke overdrives, for et rums hovedfunktion er at afgive plads, hvori det eneste virkeligt mobile – mennesket, med alle dets irregulære og udefinerede bevægelser – bliver i stand til at bevæge sig. Vi kan flytte en stol, den har stadig den samme form. Men menneskets form forandrer sig hele tiden, siddende, stående, gående og så videre. For mig danner beboede rumme dets mellemrum og muligheder en ramme – eller rettere, et fint instrument for mennesket, som det er i dette bestemte øjeblik.”

”Finn Juhls humørfyldte humanisme og frisprog skabte grobund for en kunstnerisk mangfoldighed, vi stadig nyder godt af.”

 88

 

 

1987