Finn Juhl bor i Hus tegnet af Finn Juhl og møbleret med Finn Juhl-Møbler – Mandag 11. januar 1965 Jyllandsposten.

Af: Aase Gliemann

”Huset blev tegnet i 1941 og stod færdigt i 1942. Boligarealet er ca. 200 kvadratmeter, og huset er opført i  et plan i traditionelt murværk, der er hvidmalet. Det aabner sig ud mod haven og den smukke natur mod øst, syd og vest, mens de sekundære rum er orienteret mod nord”

”På væggene hænger værker af kendte malere, bl.a. af vennen Vilhelm Lundstrøm, Eiler Bille, Egil Jacobsen. Picasso, Reg Butler. Ben Shahn og De Kooning. Erik Thommesen er repræsenteret med forskellige træskulpturer. Der er et arbejde af Asger Jorn og rundt omkring i huset forskellige kunstgenstande hjemført paa Finn Juhls mange rejser, deriblandt Vindens Gud fra Bali, en indisk gudefigur, japansk syskrin m.m”

”Af tekstiler findes bl.a. en smuk rya i røde og blaa nuancer, tegnet og udført af Vibeke Klint og et tæppe, tegnet at Finn Juhl og udført af Marie Moos. For vinduerne er lette gardiner af siamesisk silke.”

”Listen over de arbejder, Finn Juhl har udført, og de belønninger og æreshverv han har faaet er lang. Siden 1934 har han deltaget i 18 konkurrencer og har vundet i dem alle. Alene fra den 9. 10 .11. triennale i Milano har han hjemført fem førstepræmier og seks guldmedaljer. Han har deltaget i 24 af Snedkerlaugets udstillinger bl.a. med prisbelønninger i 1960 og 1961. Hans møbler er repræsenteret paa Museum of Modern Art i New York, på Corcoran Gallery i Washington og forskellige europæiske museer, bl.a. det Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i Trondheim. Han har indrettet en af de store konferencesale i De forenede Nationers bygning i New York, og som udstillingsarkitekt har han løst en række store opgaver i ind- og ud- land. Af særlige belænninger skal endnu nævnes Eckersberg-medaljen og Akademiets C. F. Hansen pris. Den sidste for eget hus opført i kratvænget i Ordrup i 1941 ”

19

 

 

 

1965