Finn Juhl siger sin mening om Arkitekternes egen koksgrå forsigtighed – søndag den 14. januar 1962. Søndags Politiken

”Finn Juhl – den beundrede, den forkætrede, arkitekten om hvis første møbler Steen Eiler Rasmussen skrev, at de lignede en punkteret tennisbold, og hvis sidste møbler for få dage siden er blevet endnu fælere bedømt af to andre kære kolleger i tidsskriftet ”Arkitekten”. Finn Juhl er manden, der kan fremlægge seks guldmedaljer fra Triennalen i Milano, 18 præmier fra sin deltagelse i 18 arkitektkonkurrencer, en Eckersbergmedalje og en C. F. Hansen medajle, manden hvis værker står på ethvert kunstindustrimuseum med respekt for samtiden kloden over.”

”Har De lagt mærke til disse fine arkitekthjem, hvor det hele er så puritansk, hvor man kun tør bruge skalaen fra hvidt til sort, det koksgrå, og hvor man ikke engang vover at hænge kunst på væggene, bortset fra en lille ufarlig abstrakt ting. Det kan da ikke være nødvendigt at gøre vore omgivelser så ufestlige, når vi har så mange muligheder.” citat FJ

”Jeg har netop i disse dage tænkt på Poul Henningsens indsats i hjemmets belysning, fordi jeg selv skal til at lave nogle lampetyper for et Italiens firma. PH har netop set, hvor vigtigt det er også at lave lamper til fest. Han har aldrig slækket på det belysningstekniske, selv ikke i en så overdådig lampe som koglekronen.” citat FJ

”Jeg har haft det held at få lov til at arbejde i mange lande. Jeg har lavet møbler, køleskabe og kontorindretninger i USA, og jeg skal til at udforme en skrivemaskine for IBM nu” citat FJ

”Vi har indrettet, SAS-kontorer over hele verden, i Tokio, Karachi, Cairo, Barcelona, Budapest, Praha og mange flere steder, og så fik jeg jo lov til at indrette DC8 jetmaskinerne” citat FJ

11

 

 

 

1962